Her finder du information om sundhed og behandlinger i Sverige.
Bor eller arbejder du i Sverige, har du ret til samme behandling som svenske borgere. Læs mere om det svenske sundhedsvæsen, som er anderledes opbygget end det danske.
Hvis du bliver syg i Sverige, er den første kontakt med det svenske sundhedssystem et lægehus, kaldet "vårdcentral". Grænsegængere - dvs. personer, der bor i det ene land og arbejder i det andet - kan selv vælge i hvilket land de vil behandles.
Hvis du arbejder i Sverige og bor i Danmark, har du ret til samme behandling som svenske borgere. Det gælder både akut og planlagt behandling.
Hvor skal du søge om det blå sygesikringskort, når du pendler fra Sverige til Danmark eller omvendt? Og hvad gælder for dine børn? Læs om sygesikringskortet her
Den svenske sygesikring - kaldet sjukförsäkring - betaler for behandling til alle, der arbejder eller bor i Sverige. Dog skal man betale en mindre del af udgifterne selv, den såkaldte patientafgift.
Alle, der bor eller arbejder i Sverige, er omfattet af den svenske sygesikring og kan søge behandling i Sverige. Alle omfattes desuden af behandlingsgarantien.
Når du arbejder i Sverige, er du også underlagt de svenske regler vedrørende sygedagpenge. Det er Försäkringskassan, der tager sig af sygedagpenge.
Hvis du arbejder eller bor i Sverige, har du ret til at få offentligt tilskud ved besøg ved en svensk tandlæge. Du kan vælge mellem den såkaldte Folktandvården eller en privat tandlæge.