I Sverige har man skolepligt. Det betyder, at det er obligatorisk for alle børn at få undervisning på grundskoleniveau, som strækker sig fra 1-9. klasse.

Børnehaveklassen, som i Sverige kaldes ”Förskoleklassen”, har siden august 2018 desuden været obligatorisk for 5-6-årige børn. Udviklingshæmmede børn eller andre børn med specialbehov kommer i stedet i en specialskole, som er henvendt denne gruppe. 

Børnehaveklassen (förskoleklassen) i Sverige

Förskoleklassen skal stimulere børnenes udvikling og forberede dem på skolens begyndelse ligesom de danske børnehaveklasser. Børn starter i förskoleklassen i sensommeren det år, de fylder seks år. Der er dog også mulighed for at ansøge om at blive indskrevet tidligere.

Læs mere om børnehaveklassen i Sverige her

Den svenske folkeskole (kommunala grundskolan)

Ligesom förskoleklassen er grundskolan gratis i Sverige. Der er ni klassetrin, og grundskolan varer således fra 1. til 9. klasse som i Danmark. Hvert klassetrin strækker sig over et år og opdeles i en ”hösttermin” (efterårssemester) og en ”vårtermin” (forårssemester). I modsætning til Danmark, er der i Sverige ikke mulighed for at gå i 10. klasse, og der findes derfor heller ikke noget, der rigtigt modsvarer de danske efterskoler. 

Indholdet af undervisningen styres af en overordnet læreplan, som angiver hvilke fag og emner, eleverne i den svenske folkeskole skal have kendskab til. Emnerne minder om de danske, men eleverne har derudover også mulighed for at modtage modersmålsundervisning i den svenske grundskolan.

Det totale timeantal, som svenske folkeskoleelever skal have fra 1. til 9. klasse, er sat til at være mindst 6890 timer (eksklusiv pauser). Altså ca. 766 skoletimer om året ekskl. pauser.  Til sammenligning har folkeskoleelever i Danmark mellem 1100 og 1400 skoletimer om året - afhængigt af klassetrin - inklusiv pauser. 

Læs om fordelingen af undervisningstimer i den svenske folkeskole på Skolverket.se

Hvis du ønsker et alternativ til den kommunale grundskole, findes der en række alternativer i form af eksempelvis "fristående skolor" (friskoler) og internationale skoler.

Læs om alternativer til svensk folkeskole

Modersmålsundervisning i Sverige

I Sverige kan elever med andet modersmål end svensk tilbydes undervisning i modersproget, hvis sproget er elevens daglige kommunikationssprog i hjemmet, og eleven har grundlæggende kendskab til sproget. Det kan betyde, at børn af en dansker, som er bosat i Sverige, kan blive undervist i dansk.  

Det er frivilligt, om man vil modtage modersmålsundervisning, men hvis man tilmelder sig modersmålsundervisning, fungerer det på samme måde som al anden undervisning i den svenske folkeskole. Det vil sige, at barnet har mødepligt, og at der gives karakterer for elevens indsats. Modersmålsundervisningen er dog et "tillæg" til den grundlæggende undervisning, hvilket betyder, at man ikke kan skifte det ud med et andet fag i skolen.

Da antallet af elever, som ønsker undervisning på et andet sprog kan variere fra skole til skole, afholdes modersmålsundervisningen ikke nødvendigvis på den skole, hvor barnet får undervisning til hverdag. Desuden kan der være en jævn aldersforskel mellem eleverne på det samme undervisningshold. 

Gratis frokost i den svenske folkeskole

Skoleloven tilsiger, at der som en del af grundskolen skal gives gratis frokost til eleverne. Dette har til hensigt at give eleverne god næring og bidrage til deres daglige trivsel i skolen. Det er den kommune, som skolen tilhører, der bestemmer, hvilken mad der gives, samt hvordan den skal serveres.

Svenske prøver og karakterer

Eleverne i den svenske folkeskole får karakterer fra 6. til 9. klasse i alle de fag, som de får undervisning i. Karaktererne gives både i slutningen af höstterminen (efterårssemesteret) og vårdterminen (forårssemestret). De sidste karakterer, som gives i 9. klasse, er ligesom i Danmark dem, der kan kvalificere eleven til at komme ind på gymnasiet.

Karakterskalaen er opdelt i seks trin, som går fra A til F, hvoraf F er karakteren for ikke-godkendt. 

Omregnet til den danske 7-trins karakterskala, betyder de svenske karakterer følgende:

Det frie skolevalg - også i Sverige

Barnets forældre har som udgangspunkt mulighed for selv at vælge, i hvilken skole i hjemstedskommunen de ønsker deres barn indskrevet. Det er også muligt at søge om skoleplads i en anden kommune, men afgørelsen er op til kommunen. I begge tilfælde kan det dog ske, at der er flere ansøgere, end der er ledige pladser, og i disse tilfælde bestemmer kommunen, hvem der har fortrinsret. Her vurderes der først og fremmest ud fra ”närhetsprincipen”, hvor de børn, som bor tættest på skolen, bliver prioriteret før børn, der bor længere væk.

Læs mere om udvælgelsesprocessen på Skolverkets hjemmeside

Fritidshem - Det svenske fritidshjem/SFO

Alle elever i alderen 6 til 13 år, der går i förskoleklass, grundskole eller specialskole bliver tilbudt at gå på "fritidshem" - den svenske udgave af fritidshjem/SFO.

Fritidshjemmene er åbne året rundt, og eleverne kan ofte få lov at være på fritidshjemmet både før og efter skoledagen, samt i ferier.

Der findes både kommunale og fristående fritidshjem, og det er kommunernes ansvar at børn får plads på fritidshjemmene. 

Hvordan du ansøger om plads i et kommunalt fritidshjem, kommer an på den kommune, som du bor i. Kontakt derfor din lokale kommune for at høre mere.

Læs mere om fritidshem på skolverket.se