Vi er ved at opdatere vores hjemmeside. Hvis du oplever problemer, bedes du prøve igen senere eller kontakte os. Kontakt
Rejsen mellem Sjælland og Bornholm via Sverige er forbundet med en række administrative procedurer og regler. For at guide dig igennem disse, har vi i samarbejde med Bornholms Regionskommune lavet en kort beskrivelse af emnet og samlet de vigtigste informationer og links, du skal vide eller bruge.
Et pillepas er en medicinattest (Schengen-attest), der skal medbringes, hvis man rejser til en række europæiske lande og skal have medicin med, som indeholder euforiserende stoffer.
Hvis du medbringer alkohol eller cigaretter på din rejse via Sverige til og fra Bornholm, har du pligt til at overholde de svenske toldmyndigheders regler. Nedenfor er samlet de regler, du skal forholde dig til.
Hvis du bliver syg i Sverige eller har brug for akut lægebehandling i Sverige, skal du vise dit gule sundhedskort og billedlegitimation. Ifølge en særlig nordisk aftale kan det gule sundhedskort sammen med billedlegitimation dokumentere, at du kan få samme lægebehandling i Sverige som det blå EU-sygesikringskort. Det blå EU-sygesikringskort skal du medbringe ved ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og det dækker også i Sverige. I nedenstående kan du læse, hvad det gule sundhedskort og det blå sygesikringskort dækker.
Det er påbudt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden 1. december til 31. marts, når det er vintervejr med lave temperaturer og sne, is, eller vand på vejbanen. Kravet gælder alle typer af motorkøretøjer samt trailere og campingvogne.
Hvis du medbringer våben eller ammunition på din rejse til eller gennem Sverige, skal du deklarere de medbragte genstande. Dette kan du gøre online eller inden tolden i Sverige.