Transport af heste til Sverige
Den Nordiske aftale
Registrerede heste, som skal deltage i stævner i Sverige, Norge og Finland, kan krydse landegrænsen uden sundhedscertifikat, hvis de ledsages af en konkurrenceanmeldelse og et hestepas. Dvs. at de undtages for veterinær besigtigelse før transporten.
Undtagelsen for inspektion gælder fra 5 døgn før første konkurrencedag til 5 døgn efter sidste konkurrencedag.
Ved konkurrencer, som kræver veterinær medvirken, skal denne besigtige hesten og datere samt underskrive blanketten, som bekræfter hestens deltagelse i konkurrencen. Hvis der ikke er en stævneveterinær tilstede, skal overdommeren bekræfte, at hesten har deltaget i konkurrencen.
Konkurrencer defineres som deltagelse i konkurrencer som trav, galop, spring, dressur, military, distanceridning, ridekonkurrence med islandske heste, westernridning og kørsel med vogn.
Reglerne opdateres jævnligt, så læs gerne mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Transport af hest til Bornholm via Sverige
For at kunne transportere din hest gennem Sverige, skal hesten, uanset dens alder, have et gyldigt hestepas. Hestepasset skal følge hesten under transporten. Du skal desuden have et sundhedscertifikat og ejererklæring på hesten.
Derudover er der forskellige regler alt afhængig af om hesten er registreret eller ej.
Læs mere om transport af hest gennem Sverige på Fødevarestyrelsens hjemmeside