SINK skatten hæves fra 20 procent til 25 procent ved årsskiftet
Den svenske regering har besluttet at hæve den særlige svenske SINK skat fra 20 procent til 25 procent med virkning fra 1. januar 2018.
Den svenske SINK skat er en statslig bruttoskat på arbejdsindkomst, hvilket indebærer, at man ikke samtidigt kan få skattefradrag for fx befordring eller renteudgifter.
Lønniveauet er generelt lavere i Sverige end i Danmark blandt andet fordi svenske arbejdsgivere betaler væsentlig højere arbejdsgiverafgifter end de danske arbejdsgivere. Men med den lave SINK skat kan det, trods forhøjelsen til 25 %, i visse tilfælde være attraktivt for personer med bopæl i Danmark at tage job på den anden side af Øresund.
Den svenske SINK skat blev ændret fra 25 procent til 20 procent tilbage i 2014.
Hvis du vil vide mere om skat i Sverige kan du finde mere information her:
Du kan læse mere om SINK skat i Sverige
Du kan læse mere om skat i Sverige
Du kan også kontakte Skatteverket på Informationskontoret Øresunddirekt i Sverige for høre mere om skat i Sverige.
Lovændringen om SINK skatten kan du læse mere om på Lagboksen.se.