Her finder du information om ansættelsesforhold ved at arbejde i Sverige.
Bor du i Danmark, men overvejer at pendle til et arbejde på den anden side af sundet? I guiden bliver du klogere på alt fra svensk "samordningsnummer" til SINK-skat og hvilken myndighed, der håndterer social sikring.
En svensk arbejdsgiver skal - senest en måned efter at medarbejderen har påbegyndt sin ansættelse - skriftligt informere om de vilkår, der gælder for ansættelsen.
I Sverige arbejder man - som udgangspunkt - flere timer om ugen end i Danmark. Den ordinære arbejdstid kan dog højst være 40 timer pr. uge ved fuldtidsstillinger.
I Sverige findes der ikke noget, som svarer til den danske Feriekonto. I stedet er det den enkelte arbejdsgiver, der administrerer de ansattes ferier. Alle fuldtidsansatte har ret til 25 dages ferie på et år.
Et dansk taxakørekort er ikke gyldigt i Sverige. Vil du køre taxi i Sverige, skal du igennem alle nødvendige prøver, selvom du har et udenlandsk taxaførebevis. Kørekort til erhvervsmæssig befordring, som er udstedt i EU, gælder også i Sverige.